
- Det kan være svært at tale med sit barn om at komme i puberteten. Her får du nogle gode råd fra en børnepsykolog. Foto: Colourbox
Sådan taler du med dit barn om at komme i puberteten.
Enhver dreng og pige kommer på et tidspunkt til at mærke, hvordan det er at blive voksen. Pigerne skyder til vejrs, får menstruation og udvikler bryster. Drengene vågner en morgen efter en behagelig drøm med en klistret klat på maven og dun på overlæben.
Og de voksne slipper ikke. De skal hjælpe børnene med at forstå, hvad der sker. Men hvornår og hvordan griber man så lige den sag an?
Som børnepsykolog Charlotte Bjerregaard fra Familiepsykologisk Praksis i København siger, kommer det naturligvis først og fremmest an på barnet.
- Det er forskelligt, i hvilken alder kroppen forandrer sig, så det er svært at sige, hvor gammelt barnet skal være. Man kan vurdere hvad børnene selv siger og gør. Hos mange kan man se, at vennerne pludselig bliver mere vigtige for dem, og nogle begynder at tage lidt afstand og lukker for eksempel døren til deres værelse. Men noget af det mest tydelige er, at de fysisk får vokseværk, forklarer Charlotte Bjerregaard.
Da det er forskelligt, hvornår børn kommer i puberteten, risikerer barnet også let at føle sig anderledes i forhold til kammeraterne.
- Man skal tale med dem om, hvad der sker, men også om hvornår det sker. Mange tænker, at de må være anderledes, når deres kammerater kommer i puberteten før dem. Hvis man kigger på en 5. eller 6. klasse, er der enorm forskel på pigerne. Det er vigtigt at fortælle, at det her er noget, der sker for alle, men på forskellige tidspunkter.
Afslappet snak
Når man så skal tale med barnet om de mere håndgribelige ting, hvad enten der er tale om menstruation, brystudvikling, frivillig sædafgang eller – senere – prævention, mener Charlotte Bjerregaard, man med fordel kan fortælle om sin egen pubertet.
- Jeg vil ikke anbefale, at man lægger op til en stor snak, men derimod taler med barnet et sted, hvor man plejer at have en god fortrolighed. Det kan for eksempel være på vej hjem i bilen, så slipper barnet også for øjenkontakten.
- Man kan sige: Jeg har lyst til at fortælle om det her, og jeg ved ikke, om det er noget, der lige interesserer dig nu, men du behøver ikke sige noget, og jeg forstår godt, hvis du synes, det er pinligt. Og så bare fortælle lidt.
Her kunne man passende komme med en lille historie om noget, man selv fandt uforståeligt eller pinligt i puberteten.
Tilgængelighed
Logisk nok kan der derfor være en ide i at far snakker med sønnen og mor med datteren om visse ting. Har man selv oplevet dem, er det trods alt lettere at relatere til, hvordan barnet har det.
Et eksempel kunne være snakken om den første menstruation. Den ville Charlotte Bjerregaard tage i ordentlig tid og fortælle lidt om, hvordan hun selv havde haft det.
- Og så ville jeg lægge nogle bind et sted og sige, at nu ligger de der, så barnet ikke selv behøver sige til, så snart den første menstruation kommer, siger hun og tilføjer, at man senere kan gøre det samme med kondomer.
AF LARS MADSEN
- Puberteten regnes typisk for at være det tidspunkt, hvor piger får deres første menstruation og drenge deres første sædafgang.
- Piger går generelt tidligere i pubertet end drenge. Typisk når de er 10-13 år, mens drenge er 12-15 år.
- Tidlig og sen pubertet kan skyldes arv. Et stigende antal piger kommer tidligere og tidligere i puberteten.
- Hos drengene går stemmen i overgang, de får uren hud; knogler og muskler vokser, og det samme gør penis, pung og testikler. Spermproduktionen begynder, hårvæksten i ansigtet, på brystet og benene, under armene og på kønsdelene bliver kraftigere. Drengene vokser i højden, og de begynder at producere en ny slags sved.
- For pigernes vedkommende vokser brysterne, knoglerne bliver kraftigere, hofterne udvider sig, stemmen bliver dybere, der kommer hår under armene og ved kønsdelene. Kønslæberne vokser, menstruationen begynder, der kommer øget udflåd, og de begynder at producere en ny slags sved. Pigerne bliver højere.
Kilder: Rigshospitalet, Center for Sex og Sundhed.