En ex-rygers bekendelser: Jubi- - - - -læum
Det er efterhånden et halvt år siden Petrusjka skoddede den sidste cigaret. Her kommer hendes fjerde og sidste klumme om den svære kamp mod rygetrangen.
1. juni kunne jeg fejre halvårs jubilæum som ex-ryger og er (vist nok) så småt ved at vænne mig til tanken. Jeg er gladere, hurtigere, mere ærlig og ligefrem og på en måde mindre stresset, og så har jeg helt sikkert fået mere selvtillid efter jeg er stoppet med at ryge.
Slangen i paradiset er, at selve lysten, længslen eller impulsen efter en smøg stadig kommer væltende ind over mig sådan 10- 20- 30 gange i løbet af en dag. Det vænner man sig nu til.
Den lille indre dæmon skriger stadig på smøger. Vi kalder ham rygedjævlen. Og selv om min datter mange gange har bedt mig om at åbne munden, kigget mig ned gennem halsen og råbt skriiid og idioooot, sidder han stadig sulten og utilfreds på bunden af min mave, og galer op.
Men han mister kræfter for hver uge – eller vigtigere - jeg bliver bedre og bedre til ignorere ham.
Her er jeg så 6 måneder efter: 4 kilo tungere og 20 x friere. Tak skæbne, tak Allen Carr, tak en eller anden ukendt viljestyrke, tak Ida (min bedste veninde, hun kvittede smøgerne en måned før mig, og var min store inspiration.)
- Petrusjka Jeiner - tidligere ryger. Foto: Simon Knudsen
Deal - no deal
Hvis nogen for et halvt år siden havde sagt til mig: Til sommer er du ovre det værste. Det vil være hverdag for dig ikke at ryge. Du vil mærke savn i løbet af dagen. Men du vil kunne arbejde og solbade, drikke vin og kaffe, gå til fest eller møde, elske og skændes uden at mærke andet end nogle stærke sug efter en smøg, som du vil kunne skyde til side i løbet af et par sekunder.. deal no deal?
Så havde jeg råbt: DEAL for fanden da, Deal!
Tilbageblik
Selv om jeg dagligt undres over, hvorfor jeg stadig tænker på smøger, viser et hurtigt tilbageblik, at min tilstand er undergået en sand forvandling i løbet af de sidste seks måneder.
De første uger gik jeg rundt med en kæmpe knytnæve i maven – og brød konstant ud i gråd ved tanken om, hvor fantastisk det var, at jeg ikke længere røg. ’Jeg gør det, jeg gør det umulige’ var tanken, der holdt mig oppe som et korkbælte i den første hårde del af afvænningsperioden.
Den næste måned havde jeg det mildest talt hårdt. Alting skulle efter sigende være ved at være normalt nu – det var det bare langt fra. Jeg var dybt forbløffet, når jeg havde afleveret en opgave eller kommet igennem et møde uden en smøg og følte mig konstant ved siden af mig selv.
Efter 2 måneder var jeg så småt ved at vænne mig til tanken om muligheden for et liv uden smøger. Jeg meldte mig ind i Danmarks hyggeligste fittnes center Multisport for på én gang at få en trænet min krop og bruge noget af min ekstreme overskuds/hidsigheds energi. Det hjalp også lidt - har dog stadig ikke fået fornyet mit medlemskab.
Efter 3½ måned gik jeg til akupunktur, ingen virkning. End ikke akupunktur kunne afkode indersiden af en ex-junkies hjerne.
Efter 5 måneder gik jeg ned i det danske Easyway center og spurgte efter en vejleder.
- Lad chamgnepropperne springe - Petrusjka kan fejre halvårsdag som ikke-ryger. Foto: Ditte Valente
1000 dollar spørgsmålet
- Hvorfor tænker jeg stadig på smøger, når jeg er langt forbi med min fysiske afhængighed ?????, lyder mit 1000 dollar spørgsmål.
- Hvor længe har du røget? spørger vejlederen mig.
- 24 år, svarer jeg.
- Hvor mange cigaretter røg du?
- 20-25 om dagen.
- Det giver sådan ca. 175.000 smøger gennem tiden, tænk dig hvor mange gange du har oplevet kaffe = smøg, tænkepause = smøg, siger Easyway instruktøren mens hun banker på den ene side af sit hoved med hånden som tegn på jeg bogstavelig talt har banket min egen afhængighed ind i hovedet.
- I 24 år har du 20 gange om dagen fortalt dig selv, at til den og den ting behøvede du en smøg til – det gør du ikke længere, for din krop er afgiftet.
Instruktøren banker på den anden side af hovedet med hånden.
- Nu skal du til at fortælle dig selv, at du godt kan tænke uden en smøg, at du godt kan holde pausen uden smøg, det tager selvfølgelig tid at få banket det helt på plads i hjernen. Det er som en muskel du ikke har brugt i mange år, den skal trænes op for at blive at stærk, er det billede instruktøren giver mig.
Champagne på køl
Den muskel vil jeg bruge de næste 24 år af mit voksne liv på at træne op. Jeg er allerede begyndt at skrive med kridt på tavlen:
Jeg kan leve uden at ryge
Jeg kan leve uden at ryge
Jeg lever godt uden at ryge…
På halvårsdagen drak jeg champagne med min kæreste og skålede for det nye liv uden smøger. Vi vil helt sikkert begge mærke et stik og et savn efter netop smøgerne.
Pointen er bare, at vi er meget gladere uden dem.
Af: PETRUSJKA JEINER
Kvinder.bt.dk ønsker Petrusjka til lykke og giver bolden op til andre kvinder med ønsket om kvitte smøger. Allerede på onsdag, kan du stille spørgsmål til Mette Fønss, der som direktør for Easyway rygeafvænning har hjulpet mere end 10.000 rygere til at blive røgfri. Hold øje med sitet...
