Blodprop gjorde mig mere frigjort

Andet i livet end svømning: Louise Ørnstedt blev bedre til at tænke på sig selv, efter hun fik en blodprop i benet i 2004. Foto: Claus Bech Andersen

Som 19-årig blev elitesvømmeren Louise Ørnstedt ramt af en blodprop i benet som følge af for tykt blod. Men hun frygtede mere for helbredet end karrieren.

 

- Da jeg stod ud af sengen, kunne jeg slet ikke gå, så ringede jeg til landsholdets fysioterapeut. Han ville gerne se, hvor meget jeg kunne svømme. Jeg kunne næsten ikke gå over til svømmehallen, og da jeg hoppede i bassinet, kunne jeg slet ikke bruge mit ben og svømmede kun én banelængde. Benet hang bare efter mig ,husker Louise Ørnstedt.

 

Det var hævet og rødt, og Louise Ørnstedt blev kørt på skadestuen. Efter en scanning fik hun lidt af et chok medbeskeden om, at smerterne skyldtes en 20 centimeter lang blodprop i benet.

 

- Lige først tænkte jeg, at nu kunne jeg ikke komme til EM. Bagefter tænkte jeg 'Bare jeg dog overhovedet kunne komme til at svømme igen'. Men det var kun de første fem minutter, hvor jeg tænkte på svømning, ellers var det fuldstændigt glemt. Det drejede sig mere om, hvordan jeg selv ville komme igennem det, siger Louise Ørnstedt.

 

Overvejede at stoppe

Lægerne kunne behandle blodproppen direkte med blodpropopløsende medicin, efter at et kateter blev ført ind i blodåren. Fire dage senere var blodproppen opløst. Efterfølgende fandt lægerne ud af, at Louise Ørnstedt havde en forsnævning på en blodåre i ryggen, samt at hun led af en arvelig misdannelse i blodet, som gør blodet tykkere.

 

For at mindske faren for en ny blodprop fik Louise Ørnstedt opereret et lille rør – en stent – ind i blodåren for at øge gennemstrømningen af blodet. En uge efter, at hun var blevet indlagt, var Louise Ørnstedt helbredt, men det tog meget længere tid at komme sig over oplevelsen.

 

- Efter udvidelsen med stenten fik jeg at vide, at der ikke var nogen begrænsninger for, hvad jeg kunne og måtte. Det var selvfølgelig lidt mærkeligt. For selvom det kun drejede sig om en uge, var der sket så mange ting på den uge, at det var svært at gå tilbage til den dagligdag, man havde før, siger Louise Ørnstedt.

 

I de efterfølgende uger var Louise Ørnstedt bange for at presse sig fuldt ud til træning. Men hun skulle tilbage i topform, hvis hun ville med til OL.Og det ville hun. I dag tænker hun tilbage på perioden med blandede følelser.

 

- På en træningslejr op mod OL overvejede jeg at stoppe. Jeg gik meget hurtigt i gang efter blodproppen, fordi OL lå i august, så hvis jeg ville med til det, blev jeg også nødt til at træne. Det fortrød jeg nok lidt, da vi var på den træningslejr om sommeren. Der kunne jeg godt mærke, at jeg havde haft brug for noget mere pause, inden jeg var gået i gang igen. Men jeg har selvfølgelig ikke fortrudt, at jeg tog med til OL, siger Louise Ørnstedt.

 
Arkivfoto fra 2004: Lars Møller

Mere fri

Nu holder Louise Ørnstedt en svømmepause, fordi hun har fået en skulderskade. Blodproppen mærker hun ikke længere noget til, men hun tager medicin og måler blodets tykkelse for at undgå, at noget tilsvarende sker igen.

 

- Jeg skal tage blodfortyndende medicin resten af mit liv, fordi der ellers ville være stor risiko for en ny blodprop . Der er mange, der har sygdommen, uden at det nogensinde bliver opdaget. Det kunne lige så vel have været, at jeg havde levet hele mit liv, uden at det blev opdaget.Jeg har taget en slags eksamen i at måle mit eget blod ved hjælp af et apparat, hvor man kan se værdien af blodet. Så det gør jeg en gang om ugen.

 

Oplevelsen har gjort, at hun også prioriterer andre ting end svømning.

 

- Det er blevet lidt mere frit for mig . Jeg har truffet nogle beslutninger, som jeg måske ikke ville have gjort før. Sidste sommer tog jeg ud at rejse i Sydamerika i tre måneder, og det er jeg ikke sikker på, at jeg ellers ville have gjort, siger Louise Ørnstedt.

 

AF SØREN FLOTT

 
Faktor V Leiden

  • Faktor V Leiden er ikke en sygdom, men en arveligt betinget ændring i blodets proteiner.
  • Personer med Faktor V Leiden har tendens til at have tykkere blod end den øvrige befolkning, og derfor har man større risiko for at danne blodpropper i venerne.
  • Omkring seks procent af befolkningen bærer arvemasse til Faktor V Leiden i sig. Kun en ud af 1000 Faktor V Leiden-bærere får konstateret lidelsen.
  • Lidelsen bliver typisk opdaget i forbindelse med operationer, ved kvæstelser efter ulykker, ved graviditet eller fremprovokeret af P-piller.
  • Der er ingen symptomer på Faktor V Leiden, med mindre man får en blodprop.Faktor V Leiden bliver kun behandlet med blodfortyndende medicin, hvis personen har haft en blodprop.

 

Kilde: Statens Serum Institut

Blå bog

Elitesvømmer

  • Født den 23.marts 1985
  • 2006 HF-studentereksamen
  • Vandt sit første junior DM-guld som 8-årig

 

Bedste resultater:

  • Deltog i sit første internationale svømmemesterskab for seniorer som 15-årig
  • 2005: Europamester i 50 meter rygcrawl, EM-sølv i 100 og 200 meter rygcrawl
  • 2004: Europamester i 200 meter rygcrawl
  • 2003: VM-sølv i 100 meter rygcrawl
  • 2000: EM-bronze i 100 meter rygcrawl
  • Nordisk rekordholder i 50, 100 og 200 meter rygcrawl
 
Blodprop i en vene

  • Symptomer og behandling for en blodprop i en vene adskiller sig fra en blodprop i en pulsåre.
  • Symptomerne er hævelse, smerter og misfarvning.
  • En blodprop i en vene kan blive farlig, hvis blodproppen river sig løs og sætter sig fast i lungerne.
  • En blodprop i en vene bliver behandlet med blodpropsopløsende og blodfortyndende medicin.
  • En blodprop i en vene opstår typisk benene.

Kilde: http://www.instruksen.dk/www.instruksen.dk


Tip en ven om denne artikel

Min email
Mit navn
Modtagers e-mail
Besked