Her er de nye frontløbere


I halvfemserne var det mændene. Nu er det kvindernes tur. Partierne opstiller som aldrig før muslimske kvinder til folketingsvalget. Mød nogle af dem her...

 

De er kvinder. De er muslimer. De brænder for at få en indflydelse i samfundet. Men mener, at der er for meget fokus på deres religion. I stedet for at tale om tørklæder, håndtryk og fredagsbøn vil de muslimske folketingskandidater hellere tale om politik. De er frontløberne for kvinder med indvandrerbaggrund.

 
Jeg er rollemodel

- Vi repræsenterer trods alt mere vores parti end vores hudfarve, understreger SF's folketingskandidat Özlem Sara Cekic. Foto: Simon Knudsen

Özlem Sara Cekic.

Sygeplejerske.

Født i Tyrkiet.

30 år.

Gift, et barn.

Parti: SF - Folketingskandidat i København.

 

Mærkesager: Bekæmpe uligheden ved, at alle får en ordentlig løn for deres arbejde, og vi siger farvel til skattestoppet. Skabe etnisk ligestilling, så mangfoldighed er en styrke. Hjælpe socialt udsatte, så færre ender på bunden som hjemløse, stofmisbrugere eller voldsramte.

 

Hvorfor vil du i Folketinget?

- Det er i Folketinget, jeg har større mulighed for at sætte nye dagsordener og kan kæmpe for at få mine mærkesager gennemført.

 

Hvilke overvejelser havde du?

- Jeg har tænkt meget over, at jeg vil værne om mit privatliv. Det er sagen, der er vigtig og ikke, hvem jeg er gift med eller hvordan jeg bor.

 

Hvordan har du oplevet vejen frem i dansk politik?

- Det har både været hårdt arbejde, men også meningsfuldt. Der er ikke mange stemmer i at kæmpe for de svageste.

 

Hvad har overrasket dig mest undervejs?

- At det er så tidskrævende. Det er hele tiden hårde prioriteringer mellem familien og politik.

 

Hvordan oplever du at være kvindelig politiker med en anden etnisk baggrund?

- Mange tror, at det at være etnisk kvinde er ensbetydende med, at jeg må være undertrykt, voldsramt og arbejdsløs. Det er et stort ansvar at være rollemodel, for alt jeg gør og siger, vil blive betragtet som 'sådan er indvandrerkvinder', og det vil falde tilbage på de etniske kvinder, der ønsker at gå ind i politik fremover.

 

Er det blevet nemmere eller vanskeligere?

- Det er blevet meget vanskeligere efter Asmaa (Abdol-Hamid fra Enhedslisten, red.) har været ude i sagerne om håndtryk og modstandskampen i Irak. Pludselig skal jeg stå til regnskab for hendes budskaber. Der er større behov nu for at vise, hvor mangfoldige etnisk kvinde-kandidater er. For vi repræsenterer trods alt mere vores parti end vores hudfarve.

 

Hvad fylder mest hos dig, når du står frem: Muslimen, politikeren eller kvinden?

- Politikeren fylder 90 procent, kvinden ti procent og muslimen nul procent.

 

Hvad fylder mest hos omverdenen?

- 75 procent muslim, 20 procent politiker og fem procent kvinde.

 
Det har været nemt

- Folk vil altid tale om integration med mig. Men jeg brænder også for alle de andre sager, siger Fatma Yeliz Øktem fra Venstre. Foto: Cengiz Sinsek

Fatma Yeliz Øktem.

Konsulent inden for mangfoldighed og integration.

Født i Århus af tyrkiske forældre.

33 år.

Gift, papmor til en dreng.

Parti: Venstre - folketingskandidat i Odense.

 

Mærkesager: Velfærd bl.a. på ældreområdet, ligestilling mellem køn, integration samt skole- og uddannelsesområdet, hvor vi taber for mange indvandrere.

 

Hvorfor vil du i Folketinget?

- Jeg vil gerne synliggøre, at danskere med indvandrerbaggrund også er velfungerende og en del af samfundet. Jeg vil tage ansvar og ikke bare sidde og vente på, at forbedringer sker af sig selv.

 

Hvilke overvejelser havde du?

- Jeg tænkte meget over, om jeg var klar til at blive en offentlig person, og om der er timer nok i døgnet til det.

 

Hvordan har du oplevet vejen frem i dansk politik?

- Det har været positivt. Vi hører ofte, at danskerne er meget indelukkede og svære at komme i kontakt med, men jeg har oplevet det modsatte. Jeg har mødt stor åbenhed og velvilje fra både borgere og andre politikere.

 

Hvad har overrasket dig mest undervejs?

- At det har været så nemt at søge indflydelse, og så den store åbenhed jeg er blevet mødt med.

 

Hvordan oplever du at være kvindelig politiker med en anden etnisk baggrund?

- Da det blev offentliggjort, at jeg er folketingskandidat, skriver pressen, at Venstre opstiller en muslimsk kvinde. Pludselig fylder det meget, at jeg er muslim. Det har det ikke gjort før. Det er irriterende. Det gør ikke noget, at folk spørger til min religion, for politik handler også om tillid til politikeren. Men jeg håber da, at det en dag ikke er nødvendigt med den slags spørgsmål.

 

Er det blevet nemmere eller vanskeligere?

- Det er blevet lettere for kvinder at være politikere. Men jeg ved ikke, om det er blevet vanskeligere eller nemmere med indvandrerbaggrund, da jeg har været med i så kort tid.

 

Hvad fylder mest hos dig, når du står frem: Muslimen, politikeren eller kvinden?

- Politikeren fylder 63 procent, kvinden 35 procent og muslimen 2 procent.

 

Hvad fylder mest hos omverdenen?

- Hos pressen er det 10 procent til politikeren, 40 procent til kvinden og 50 procent til muslimen.

 

AF LOTTE KRULL

Det er blevet vanskeligere

- Jeg er ikke politiker, fordi jeg er indvandrer. Jeg er politiker, fordi jeg er socialdemokrat, understreger Rushy Rashid Højberg. Foto: Lars Helsinghof

Rushy Rashid Højbjerg.

Forfatter, journalist og foredragsholder.

Født i Pakistan.

38 år.

Gift, to børn.

Parti: Socialdemokraterne - medlem af Hvidovre Byråd og på valg som folketingskandidat i Helsingør.

 

Mærkesager: En familiepolitik, der passer til den moderne familie med to udearbejdende forældre. En socialpolitik, der mindsker uligheden, så alle har lige muligheder. En erhvervspolitik, der tiltrækker udenlandske investorer.

 

Hvorfor vil du i Folketinget?

- Jeg vil have indflydelse på udviklingen, så vores børn vokser op i et anstændigt samfund, hvor alle har en ordentlig plads med rettigheder og pligter.

 

Hvilke overvejelser havde du?

- Jeg havde mange overvejelser i forhold til min familie, og om det ville gå ud over børnene, at jeg bruger meget tid på møder og er væk tre-fire aftener om ugen.

  

Hvordan har du oplevet vejen frem i dansk politik?

- Det er hårdt, spændende og lærerigt. Jeg har fået stor støtte og opbakning fra rutinerede kræfter i partiet, for eksempel Jytte Hilden, Anne-Marie Meldgaard og Lotte Bundsgaard.

 

Hvad har overrasket dig mest undervejs?

- At det fylder så meget i den offentlige debat, at jeg er muslim. Det fylder ikke ret meget i min egen hverdag. Jeg vågner sgu’ ikke om morgenen og tænker: Gud, jeg er muslim!

 

 Hvordan oplever du at være kvindelig politiker med en anden etnisk baggrund?

- Hele tørklædedebatten - den føler jeg ikke handler om mig. Jeg bruger ikke tørklæde. Men overordnet set synes jeg, det er ærgerligt, at vi bruger så meget krudt på noget, der er irrelevant.

  

Er det blevet nemmere eller vanskeligere?

- Det er blevet vanskeligere efter Muhammedkrisen sidste år, fordi der er kommet en større mistro til muslimer.

  

Hvad fylder mest hos dig, når du står frem: Muslimen, politikeren eller kvinden?

- Muslimen fylder måske en-to procent. Resten er fordelt mellem kvinden og politikeren.

  

Hvad fylder mest hos omverdenen?

- Her fylder muslimen 90 procent, mens kvinden og politikeren hver fylder fem procent.

 

De stiller også op

Foto: Henrik Ole Jensen

Lone Yalcinkaya

 

40 år
Marketingschef
Født i Tyrkiet
Har en søn
Venstre

 
Foto: Claus Bech Andersen

Yildiz Akdogan

 

33 år

Studerer statskundskab

Talskvinde for Demokratiske Muslimer

Født i Tyrkiet

Socialdemokraterne

 
Foto: Ernst van Norde

Asmaa Abdol-Hamid

 

26 år

Socialrådgiver

Født i De Forenede Arabiske Emirater

Ugift

Enhedslisten

 

Tip en ven om denne artikel

Min email
Mit navn
Modtagers e-mail
Besked