Hun købte hus til 21 mio. - Uden at se det

Harry Potter forfatter, J.K. Rowling, var arbejdsløs og på bistand, da hun skrev sin første roman. Nu har hun købt sig et nyt palæ til en værdi af 2,5 millioner pund (ca. 21 millioner danske kroner) - uden dog selv at se det ordentligt først.

Foto: Afp

J.K. Rowling - der har en formue på omkring 560 millioner pund (4.7 milliarder danske kroner) - købte i sidste måned en ejendom i Edinburgh i Skotland til den nette sum af ca. 21 millioner kr. Og så lovede hun endda ejeren omkring 2,5 millioner kroner, ekstra, hvis han forlod bygningen før jul. Det skriver femalefirst.co.uk.

En kilde fortæller til The Sun:

- Ejeren af ejendommen modtog et opkald fra ejendomsmægleren, der fortalte ham, at der var en kvinde, der gerne ville møde ham og vises rundt i hans hus. Kvinden kiggede kun på et par af værelserne, og gik ikke en gang ovenpå, før hun bad ejeren fortælle, hvad det ville koste hende at købe huset, fortæller kilden.

- Han havde slet ikke genkendt kvinden, før hun kontaktede ham dagen efter. Hun ringede for at tilbyde ham flere penge, hvis han kunne være ude inden 14 dage og lade alle møbler stå.

Fortæller kilden, der også fik en forklaring på, hvorfor det skulle gå så hurtigt.

- Hun forklarede at hun ville holde en julefest.

Villaen har 31 rum, heriblandt et spillerum og en bar. Og så hører der adskillige hektar jord med specielt importerede franske træer til ejendommen. De tidligere ejere skulle kun have betalt 500,000 pund for huset, skriver avisen.

Den 44-årige forfatter er gift med Dr. Neil Murray. Sammen med ham har hun sønnen David på seks, og datteren Mackenzie på fem år. Den stenrige børnebogsforfatter har i desuden datteren Jessica på 16 fra et tidligere forhold.

Ud over den nye villa ejer succesforfatteren også et hus i London, samt tre andre huse i Skotland. Og når den nye film kommer i biografen 18. november 2010, ja, så får J.K. Rowling nok råd til et hus eller to mere.

Af Nicole Wilstrup

 

Publiceret 17.01.10 16:33

Gå på opdagelse på kvinder.bt.dk

Helena hjælper de fattige

Læs mere »

 

Vi er blevet fattigere på ånden

Læs mere »

 

Kvinder snorker mere

Læs mere »