Der er langt fra Paris og Brigitte Bardot-mottoet 'Hellere gå nøgen end gå i pels', til modeugen i København. I går åbnede pelsvirksomheden Kopenhagen Fur modeugen, hvor ti designere udfordrede catwalken med pels.
Gæsterne talte musikere, modeller, tv-værter og politikere. Og ingen af dem, B.T. talte med i går, skyede pelsen . Vi skal dog ikke længere tilbage end til oktober sidste år, hvor der var nøgenaktioner mod pels.
Dengang smed glamourmodellerne Kira Eggers og Sarah Fearrington tøjet for at protestere mod pels på vegne af dyreværnsorganisationen OASA, hvis ambassadører også tæller Szhirley, Gun-Brit Zeller, Monique samt Keld og Hilda Heick. Det skete i kølvandet på det hårrejsende Operation X-program 'Pels på vrangen', der viste billeder af mishandlede mink på danske minkfarme.
Pels også til mænd
Men de, der var bænket i Rådhushallen i går, bar enten pelse med rank ryg eller gemte stolt en sæl eller to i skabet derhjemme. I Eva Kjer Hansens garderobe finder man både en minkjakke og sælskindsstøvler.
- Jeg har ingen kvaler ved at lufte mine pelse, så længe jeg ved, at dyrene bliver behandlet godt, sagde fødevareministeren, der dog havde fravalgt de ellers så varme sælstøvler til fordel for et par lidt mere ufornuftige stiletter.
Pelsshowet tiltrak især politikere. Både Eva Kjer Hansen, Carina Christensen, Lene Espersen, Margrethe Vestager og sågar Kamal Qureshi havde fundet hul i kalenderen.
For pelsmode er skam også for mænd, fastslog Michael Holm, kendt fra TV3-programmet 'De fantastiske 5'. Han var designmanager på gårsdagens show og havde i den anledning slynget et tørklæde i swakaraskind om halsen.
Han er vendt hjem fra London og spår pels kronede dage i de næste sæsoner.
- Pels er blevet meget mere 'comme il faut', og det virker som om, at mange af dem i branchen, som før var imod, er begyndt at undersøge, hvad det egentlig er, de er imod, siger han.
ksv@bt.dk

Den tidligere statsministerfrue og dansepartner elsker begge pelse »
- Er du jydepige københavnertøs?
- Brevkassen: Min kæreste er utro med mig selv
- Brevkassen: Min mand er forelsket i en anden
- Mænd kan også have det svært
- Sund fastfood a la Baronessen
- 10 dagligdagsting, du taber 200 kalorier på
- Det skal du have på til efteråret
- 'Smokey eyes' genfødes dette efterår
- Guide: Lær at blive fucking flink
- Annette mener: Sammen - hver for sig





