Danske kvinder skal simpelthen få børn noget tidligere – og få ­nogle flere af dem, siger overlæge og klinikchef på Rigshospitalets Brystkirurgiske Klinik, Niels Kroman.

Hvis en kvinde vil give sig selv en god chance mod brystkræften, handler det både om at begrænse det samlede antal menstruationer i løbet af livet og om at forkorte den sårbare periode fra første menstruation til første barn, hvor brysterne bliver færdigmodnede. Desværre går udviklingen herhjemme i den stik modsatte retning.

Danske kvinder kommer tidligere i puberteten, den første guldklump bliver ofte udsat til 30-års alderen, vi får i gennemsnit kun 1,8 barn, og vi kommer senere i overgangsalderen.

- I år 1900 fik pigerne i gennemsnit deres første menstruation som 16-årige, de fik deres første barn i begyndelsen af tyverne, de fik afbrudt menstruationen i gennemsnit fire gange, fordi de fik fire børn og så gik de i overgangsalderen i gennemsnit i 47-års alderen. Så færre menstruationer og en kortere umoden periode for brystet før første fødsel, forklarer overlæge Niels Kroman.

Opråb til danskerne
- Nu får en gennemsnitlig dansk kvinde sin første menstruation allerede som 13-årig og føder sit første barn som 30-årig. Det betyder, at brystet er umodent i ca. 17 år, og selv om det er politisk ukorrekt, må man se i øjnene, at det ud fra en almindelig pattedyrs synsvinkel er en bizar adfærd at rende rundt og være frugtbar i 17 år uden at gøre noget ved det, siger overlæge Niels Kroman.

Han er godt klar over, at det er en provokerende udtalelse, men han vil også gerne have danskerne til at slå ørerne ud og høre efter.

Hvis alle danske kvinder får et barn, når de er 18 og et mere før de bliver 25, ville halvdelen af alle brystkræfttilfælde herhjemme nemlig forsvinde som dug for ­solen.

Det er næppe realistisk at nå det mål inden for den nærmeste fremtid, men ifølge overlæge Niels Kroman ville det også betyde en væsentlig forskel, hvis man bare kunne rykke gennemsnitsalderen for førstegangsfødende fra 30 til 25 år.

Løbet er kørt
Når først kvinder har rundet de 30, er der nemlig ingen sundhedsmæssig gevinst ved at blive mor. På det tidspunkt har brysterne modnet sig selv færdige.

- Rent biologisk sker der det, at hvis du venter til du er over 30 med at få børn, har cellerne taget deres egen kurs og så kan du ikke ændre på det. Så er vinduet lukket.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ser det ikke som en politisk opgave at bringe alderen på førstegangsfødende kvinder ned.

- Jeg synes, at det er skønt, at man kan forebygge noget så forfærdeligt som kræft, med noget så fantastisk som børn. Men jeg vil ærlig talt ikke blande mig i, hvornår danske kvinder får børn. Til gengæld så vil jeg glæde mig over, at tilbuddene til kvinder med brystkræft bliver bedre og bedre, siger ministeren.

Af Maria Fly Vilsbøll